Hjem

Kaizen Karate Do, Kolding

ADHD venlig karate klub!


Når vi i Kaizen Karate Do siger at vi er en rummelig klub, så er det noget vi mener alvorligt.

Der skal være plads til alle, og nogle gange betyder det at vi må styrke vores viden inden vi kan leve 100% op til det.


Vi er netop som den første karateklub i Danmark gået ind i et samarbejde med ADHD Foreningen i Danmark og Dansk Karate Forbund om at blive ADHD venlig klub.


Samarbejdet blev skudt i gang i går aftes hvor Konsulent Pernille Sanberg Ljungdalh fra ADHD Foreningen gennemgik diagnosen ADHD for klubbens instruktører. Gennemgangen var grundig og videnskabeligt underbygget, så vi nu har et godt udgangspunkt for at kunne byde unge med disse udfordringer velkommen i Kaizen.


Vi var meget glade for at kunne stille med næsten alle vore instruktører på en træningsaften, og udbyttet var stort for alle. Tusind tak til Pernille!

Kaizen Karate Do er udnævnt til regionalt udviklingskraftcenter for Dansk Karate Forbund.



Pr. 1. januar 2020 er Kaizen Karate Do udviklingskraftcenter under Dansk Karate Forbund i disciplinen Kumite (fri kamp). 


Det betyder at vi skal udvikle potentialet i Vestdanmark som en del af Dansk Karate Forbunds Talent og Elite udvikling. Nuværende og kommende talenter vil skulle træne hos os i tillæg til deres landsholdstræninger eller træninger på talentcentret.


Vi er stolte af denne anerkendelse af vores talentudviklingsarbejde som dette implicit medfører. Vi har arbejdet struktureret med vores talentudvikling siden vi startede Kaizen Karate Do, og vi er på 8 år kommet op i top ti i dansk karate. 


Vore instruktører er kompetente karatefolk, dommere med international licens og instruktøruddannelser på højt niveau fra Dansk Karate Forbund og Danmarks Idrætsforbund. Vi er aktiv partner i Kolding Kommunes satsning med Team Danmark i Kolding Elite, hvor vi udveksler erfaringer med de andre eliteklubber i Kolding.

Karate for børn med særlige forudsætninger


Karateholdet for børn og unge, der har svært ved at finde sig tilrette i almindelige træningssammenhænge, og som har brug for lidt højere til loftet og lidt mere tålmodighed. Vi har to specialuddannede instruktører på dette hold, som ligger om eftermiddagen før vores traditionelle hold starter.

VENTELISTE!

Kaizen Karate Do er en stor, aktiv kampsportsklub i Kolding som træner karate stilarten Itosu Ryu. Klubben ledes af sensei Henrik Katborg, 3. dan, og vi optager løbende nye medlemmer.


Vi træner i nye lækre lokaler i Sydbank Arenas Multisal, hvor vi har aktivitet fra mandag til fredag. Se vor træningsplan via linket.

Det er klubbens mission at skabe et karatemiljø, der med respekt for den enkelte udøvers niveau skaber kaizen (japansk for stadig udvikling) gennem en struktureret tilrettelagt træning.

Vi forventer engageret deltagelse fra klubbens medlemmer til almindelig træning og andre klub-aktiviteter. Forældre til stævne-aktive børn kan regne med vores støtte bl.a. i form af kurser i coaching og konkurrenceregler, så du kan ledsage dit barn til stævner og gøre en reel indsats.

Check de to videoer med kata og kumitereglerne som tegnefilm:

Looking for registration for Kaizen Open? 

Click on the Setonline logo!!!!

Sensei Henrik Katborg

Og se videoer med Kaizens dygtige kataudøvere under:

Se vores lille spillefilm: Karate Kid Kaizen - the movie. Lavet af Kaizens elever til gradueringen i juli 2016.

Kaizen Karate Do, Kolding er medlem af Dansk Karate Forbund, DIF,

Itosu-Kai Danmark, IKIF og DAI                 

      Kaizen Karate Do - kontakt os på tlf. 23 64 77 55, eller send en mail til:

Karate er nu olympisk disciplin


Klik på billederne for at se dem i stor udgave!