Nyhedsarkiv

Klik på billederne for at se dem i stor udgave!

Karate er nu olympisk disciplin

 

Her kan du se "gamle" nyheder, der også fortæller en historie om klubbens aktiviteter!

Desuden vil du kunne finde billeder og informationer, som ikke har fundet plads andre steder

Freja Katborg vinder de amerikanske mesterskaber i Kumite!

 

Freja Katborg er pt. i USA og har deltaget i de officielle amerikanske nationale mesterkaber i karate. Hun bor hos gode bekendte af Kaizen Karate Do, Kolding, nemlig Tommy og Elizabeth Hood. Tommy er landstræner i Kumite disciplinen for USA.

 

Som gæst har Freja fået lov til igen i år at deltage i mesterskaberne, der i år blev holdt i Greenville og var organiseret at Tommys klub, Carolina Karate & Fitness Center. Fredag 12. juli kvitterede Freja så for invitationen ved at tage sølv i hendes favoritdisciplin Kata. Finalen blev tabt blot med dommerstemmerne 2-3. En flot præstation i et stærkt felt.

Søndag gjaldt det Kumite, hvor Freja er regerende danmarksmester. I Greenville vandt Freja kumitefinalen med 5-0 og er dermed også regerende amerikansk mester!!! GO Freja!

 

Sensei Henrik Katborg tager ny international dommergrad.

 

Ved de nordiske mesterskaber i Oslo i april, blev Sensei Henrik kvalificeret til NKF referee, og kan nu dømme finaler ved nordiske mesterskaber. Samtidig var det adgangsbilletten til at prøve til det Europæiske Karate Forbund. Disse prøver foregår ved de europæiske mesterskaber for klubhold, der i år blev afholdt i Monte Negro.

 

Her gik alt som det skulle, og efter fem dages kursus, tests og praktiske prøver blev sensei udnævnt til EKF Judge i både Kata og Kumite.

 

Stærkt DM for Kaizen Karate Do

 

Til dette års Danmarksmesterskab, der blev afholdt i Helsingehallerne i weekenden den 4-7. april leverede Kaizen Karate Do's kæmpere en SUPER indsats.

 

Freja Katborg Danmarksmester i Kumite, junior piger -53kg!!!

Kristen Katborg Sølv i Kumite, senior herre -67 kg.

Xenia Tessin Sølv i Kata, piger 9 år.

Rasmus Jørgensen og Naja Uhrskov leverede begge en flot indsats, men nåede ikke medaljerækkerne.

 

Kæmpernes flotte resultater betyder at Kaizen Karate Do, Kolding indtog en samlet flot 12. plads blandt de næsten 50 deltagende klubber. Det er godkendt af en 1½ år gammel klub!

 

To nye sortbælter i Kaizen Karate Do!

 

Ved weekendens graduering i Honbu dojo, Bosatsu i Valby, blev Kaizen Karate Do's to hjælpe instruktører Kristen Katborg og Freja Katborg begge gradueret til 1. dan sortbælter. Det er en velfortjent grad de nu begge har opnået oven på henholdsvise 9 og 8 års karatetræning.

 

De har begge udvist vedholdenhed og træningsdisciplin gennem årene, hvilket også har været med til at sikre dem begge en plads på det danske landshold.

 

Kaizen OPEN Karate Tournament

 

En målsætning for Kaizen Karate Do er at markere sig til stævner i ind- og udland og at sætte fokus på karatesporten i vores Syddanske region.

 

Vi afholdt den første Kaizen OPEN Karate tournament i Trefor Arena den 17. og 18. november 2012.

Stævnet blev en stor succes og allerede nu ligger datoen for Kaizen Open 2013 fast

 

Til Kaizen OPEN Karate Tournament vil det være muligt for alle danske klubber at deltage i et internationalt stævne på hjemmebane og vi har allerede tilsagn fra flere udenlandske klubber, der er interesserede i at stille op. Herunder flere nationale og internationale mestre.

 

Alle interesserede i Kolding og omegn er velkomne til at overvære stævnet, som vil byde på karate på meget højt niveau til oktober.

 

Kaizen Sommerlejr 2012

 

I weekenden 10. - 12. august afholdt klubben en sommerlejr med deltagere fra Bosatsu, Valby, Budo Sportskarate, Holstebro samt vore egne medlemmer.

 

Kaizen er nu fuldgyldigt medlem af Itosukai Danmark

 

Med weekendens graduering hvor sensei Henrik bestod til 1. dan Itosu Ryu, er Kaizen Karate do, Kolding nu optaget som den tredie officielle Itosu Ryu dojo i Danmark.

 

Ved samme graduering bestod Freja Sofie Katborg flot til 1. kyu, og nu arbejdes der mod shodan graduering og sort bælte. Rasmus Jørgensen lavede en meget flot graduering og bestod til 4. kyu og Villads Poulsen tog 9. kyu og et blåt bælte med hjem.

 

Flotte resultater til Slaget på Heden

 

Fem kæmpere fra Kaizen havde taget turen til Herning den 2. marts, og de gjorde det alle rigtig flot.

 

Guld til Naja Uhrskov i kumite

Guld til Freja Katborg i kata og bronze i kumite

Sølv til Rasmus Jørgensen i kumite og sølv i kata

Sølv til Anne Sofie Boelt Bruhn i kumite

Bronze til Xenia Lykke Tessin i kata

 

OG

Årets katatalentpokal til Xenia!!

 

Tillykke!

 

Næsten hele teamet fra Kaizen. Fra venstre sensei Henrik som var dommer og holder her Xenias talentpokal, Sempai Kristen var også dommer men måtte tage afsted før billedet blev taget, Naja, Anne Sofie, Heidi (official) Sempai Freja, Merete (official) og Rasmus. Xenia skulle hjem lige efter hendes klasse, så Sempai Freja modtog pokalen på hendes vegne.

Freja Sofie Katborg i top 8 til Austrian Junior Open!

Juni 2012

Freja Katborg deltog 16. juni i Austrian Junior Open, et stævne, der rangerer lige under EM. Med en række gode katakampe, hvor Freja blandt andet mødte både den senere guldvinder og landsholdskammeraten Rikke Linck, der vandt bronze, sluttede Freja på en flot top 8 placering. Dette sikrer Freja en status som B-kæmper med 245 landsholdspoints. Stort tillykke til Freja!!!

Sensei Henrik deltog ved samme stævne som dommer, og blev udtaget til også at skulle dømme finaler.

Talent Cup

2012

Rasmus Jørgensen fra Kaizen deltog sammen med Freja Katborg i den traditionsrige Talent Cup i Ulfborg - stedet hvor unge kæmpere mødes og får pudset stævne-erfaringerne af!

Rasmus drog hjem med en flot guldmedalje, efter en teknisk flot kampindsats.

Til lykke med resultatet Rasmus.

DM 2012 i Helsingehallerne

april 2012

Henrik Katborg deltog aktivt som dommer alle 3 dage, ligesom både Kristen og Freja Katborg havde dommertjanser om søndagen.

I forbindelse med DM fik Sensei Henrik ny dommergrad: Referee A Kumite / Judge A kata.

Disse dommergrader er de højeste, der kan opnås i Danmark, og Sensei Henrik er indstillet til at gå op til nordiske dommergrader næste år.

Der skal også lyde en stor TAK og til lykke til Heidi Jørgensen, der hargennemført Dansk Karate Forbunds diplomofficial uddannelse!

Heidi var på plads ved tidtagerbordene fra tidligt lørdag, og hele dagen igennem. 

Til lykke!

Freja Katborg - kata

Kristen Katborg - kumite

WW Cup 2012, Puderbach

april 2012

Rasmus Jørgensen måtte desværre udgå efter første kamp med en skade, Freja Katborg tog en flot sølvmedalje i Junior Kata samt bronze i Junior Kumite. Kristen Katborg kunne efter flere hårde kampe tage bronze med hjem i Senior Kumite.

Ishøj Kumite Cup

januar 2012

Kristen stillede op sammen med Kostas Pappas, Dimitris og Spyros Margaritopoulos i holdkumite, og var med til at vinde guldet i en hård klasse.

 

Freja Katborg på katalandsholdet

november 2011

Efter kun 2 måneder som junior (16-18 år) har Freja kvalificeret sig i juniorklassen til optagelse på Dansk Karate Forbunds katalandshold. Herefter er Freja blevet godkendt som Team Danmark elev på Kolding Gymnasium.

Til lykke til Freja!!

Freja Katborg vinder British Open 2011

oktober 2011

Efter en række spændende kata kampe, vandt Freja Katborg guld i Kata junior til British Open 2011.

Seminar med Sadaaki Sakagami i Irland 

august 2011

Sammen med Sensei Rene Thyge, Sensei Michael Andersen, Sensei Anders Uhrenfeldt m.fl. fra Bosatsu i Valby, har Henrik Katborg deltaget i et Itoso Ryu seminar i Irland.

Det var Sensei Henriks første møde med Sadaaki Sakagami og resten af Itoso Ryu folkene fra Europa, og selvsagt en stor oplevelse - både karatemæssigt og socialt.

      Kaizen Karate Do - kontakt os på tlf. 23 64 77 55, eller send en mail til: